Skip to content

Cart

Your cart is empty

Håndværk, materialer og design der holder

Træ der fortæller en historie

Træmøbler er mere end bare en funktion. De er skabt af levende naturmaterialer, hvor hver eneste åretegning, nuance og struktur er formet over tid. Hos Specktrum arbejder vi med træ med respekt for både materialet og det håndværk, der ligger bag. Alle vores barstole og spisebordsstole er fremstillet i massivt FSC-certificeret egetræ og skabt af dygtige håndværkere i Europa, hvor teknikker er forfinet gennem generationer.

Det er netop denne kombination af materialets naturlige karakter og det præcise håndværk, der giver træmøbler deres særlige udtryk. Med den rette pleje kan træet bevare sin styrke og skønhed i mange år - og blive en fast del af hjemmet, der udvikler sig med tiden.

Enkle råd, der gør en stor forskel

Det bør du vide om pleje af træ

Træ er et naturmateriale, som reagerer på sine omgivelser. Derfor er den daglige pleje afgørende for at bevare både udseende og holdbarhed.

  • Aftør overfladen jævnligt med en blød, tør klud for at fjerne støv.
  • Brug en let opvredet klud i lunkent vand til olieret træ og tør efter med en tør klud.
  • Anvend kun sæber, der er udviklet til træ ved grundigere rengøring.
  • Undgå skrappe rengøringsmidler og slibende materialer, som kan beskadige overfladen.
  • Brug kun en tør klud ved sæbebehandlet træ, da fugt kan få træets fibre til at rejse sig.
  • Oliebehandle overfladen efter behov for at bevare glød og modstandsdygtighed.
  • Undgå direkte sollys, stærk varme og høj luftfugtighed, som kan påvirke træet over tid.

Med den rette pleje bevarer træet sit udtryk og sin kvalitet - år efter år.

Sådan passer du på dit møbel i mange år

Et materiale der udvikler sig med tiden

Træ forandre sig naturligt. Det er en del af dets charme. Over tid vil overfladen få patina, og farven kan ændre sig en smule i takt med lys og brug. Det er ikke noget, der skal undgås - men noget, der er med til at give møblet liv og personlighed.

Med den rette pleje kan træmøbler holde i mange generationer. Det er netop det, der gør dem til en investering - ikke kun i indretningen, men i noget, der kan følge dig gennem livet og blive en del af din hverdag i mange år frem.

Hvis du har brug for at reparere din stol, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice for at købe reservedele. Skriv til os på kundeservice@specktrum.dk med din forespørgsel.

Oplev flere cases

Den komplette guide til rengøring og vedligeholdelse af marmor

Den komplette guide til rengøring og vedligeholdelse af marmor

En praktisk guide til dig, der vil have mest muligt ud af dit marmor. Vi guider dig til at bevare...

Read more
10 idéer til indflyttergave

10 idéer til indflyttergave

Mangler du idéer til, hvad du skal give i indflyttergave? Læs med her og få inspiration til gaver...

Read more