hør specktrums stifter fortælle om valget
Derfor er vi fsc-certificeret
Design hos Specktrum handler ikke kun om det visuelle udtryk – det handler også om ansvarlighed. Med FSC®-certificeringen tager vi et aktivt valg for at sikre, at vores produkter skabes med omtanke for natur, mennesker og kommende generationer. I artiklen kan du møde stifter Kristina, som deler tankerne bag beslutningen, værdierne der driver os, og hvad certificeringen betyder – både for Specktrum som brand og for dig som kunde.

et ansvarligt skridt fremad
fsc som en del af udviklingen
Hos Specktrum har ansvarlighed altid været en del af fundamentet, og derfor var det også en logisk udvikling at blive FSC®-certificeret. Det handler for os om at vise, at Specktrum er et brand, man kan have tillid til.
“Fordi det er det ordentlige valg. Vi ønsker, at Specktrum skal være et brand, man kan stole på – ikke kun for vores design, men også for de værdier, vi bygger på.”
Certificeringen er en uafhængig godkendelse, der sikrer, at materialerne stammer fra ansvarligt drevne skove, hvor hensynet til natur, dyr og mennesker er indarbejdet i hele processen.
“For os er det en måde at tage ansvar på – og samtidig gøre det tydeligt for vores kunder, at vi mener det, når vi siger, at vi vil gøre tingene rigtigt.”



et symbol på troværdighed og kvalitet
Hvad certificeringen betyder for os
For Specktrum er FSC®-certificeringen ikke blot et stempel på emballagen, men en tydelig markering af, hvilke værdier vi bygger vores brand på. Den er en bekræftelse af, at æstetik aldrig står alene, men altid følges af omtanke og ansvarlighed.
“Den er med til at understrege, hvem vi er. FSC-certificeringen er ikke blot et mærke – det er et symbol på gennemsigtighed og troværdighed. At vi lader en ekstern part kontrollere og dokumentere vores valg, viser, at vi ikke går på kompromis.”
Certificeringen understøtter samtidig vores ambition om at skabe design, der forener skønhed, holdbarhed og ansvar i ét udtryk.
“Vi tror på kvalitet, der holder – og den skal også kunne stå på mål for ansvarlighed. Certificeringen er derfor et naturligt lag i Specktrums identitet: moderne design forankret i omtanke og ordentlighed.”

tryghed i at vælge design med omtanke
et løfte til kunderne
Når man vælger et FSC®-certificeret produkt fra Specktrum, får man mere end design og håndværk. Certificeringen er et løfte om respekt for naturen og omtanke for kommende generationer.
“For kunden er FSC et løfte. Når man vælger et FSC-certificeret produkt hos os, ved man, at det er udviklet med respekt for naturen og med omtanke for fremtidige generationer. Det giver en ekstra dimension til produktet – ud over designet og håndværket.”
For Kristina handler det om, at kunderne kan føle sig trygge. FSC-mærket bliver en garanti for, at æstetik og ansvarlighed altid går hånd i hånd.
“Vores kunder skal føle sig trygge i, at de kan omgive sig med smukke ting, der samtidig er skabt på en ansvarlig måde.”

en naturlig forlængelse af specktrums måde at arbejde på
ansvarlighed som en rejse
FSC®-certificeringen er ikke en enkeltstående indsats, men en del af Specktrums DNA, hvor ansvarlighed altid har været en grundværdi.
“Vi har altid haft en ambition om at løfte barren. At designe i Danmark, at arbejde tæt med europæiske håndværkere, og at skabe produkter med kvalitet, der varer. FSC-certificeringen er en naturlig forlængelse af den tilgang.”
Målet er at tage ansvar hele vejen – fra idé og design til materialevalg.
“Vi ønsker at tage ansvar hele vejen rundt – fra idé og design til de materialer, vi vælger. Det er ikke noget, vi ser som et afsluttet kapitel, men som en løbende rejse, hvor vi hele tiden skal tage bedre valg.”

FSC-certificeringen som løfte om tillid
et signal om ordentlighed
Certificeringen sender et klart signal – både til kunder og samarbejdspartnere. Den viser, at Specktrum ikke nøjes med at tale om ansvar, men også handler på det.
"Jeg håber, at det sender et klart signal om ordentlighed. At man kan stole på Specktrum – både når det gælder design og de valg, der ligger bag. FSC-certificeringen viser, at vi ikke kun taler om ansvar, men handler på det. Det er for os en vigtig del af fremtidens design: at det smukke også skal være ansvarligt."



når kvalitet og ansvarlighed får lov til at tage den tid, det kræver
tid som en del af processen
Hos Specktrum bliver ingen designproces forhastet. Tid er en forudsætning for at skabe produkter, der kan leve op til både æstetik og ansvar.
"Vi designer ikke ud fra en bestemt tidshorisont. For os handler det ikke om at være hurtigst, men om at gøre tingene ordentligt."
Et tydeligt eksempel er Nohr-kollektionen, som tog tre år at udvikle. Hvert valg undervejs blev truffet med fokus på kvalitet, komfort og ansvarlighed.
"Derfor tog det også tre år at udvikle Nohr-kollektionen, som er FSC-certificeret – fra den første idé til det færdige produkt. Det var vigtigt for os, at hvert valg undervejs kunne stå på mål for både kvalitet, komfort og ansvarlighed."
Tilgangen afspejler Specktrums grundlæggende måde at arbejde på.
"For mig er det et billede på, hvordan vi arbejder: vi giver os tid, fordi resultatet skal være noget, vi er stolte af at sende ud i verden."













